Outdoor Bootcamp
Frederiksberg & Vanløse
Outdoor Bootcamp
Frederiksberg & Vanløse

Outdoor Bootcamp
På Søndermarksskolen, Frederiksberg
På træningsbanen på Klitmøllervej, Vanløse
Holdtræning med max. 14 personer
Er det for mig?
Hvis du kan svare ja til disse nedenstående punkter, så er du kommet til det helt rigtige sted:
- Vil du gerne have en stærk og tonet krop fyldt med energi?
- Er du træt af at træne i overfyldte fitnesscentre?
- Ønsker du en anderledes træning, som både er sjov og effektiv?
- Vil du træne med en lille gruppe, hvor der er mulighed for at lære hinanden at kende?
- Ønsker du en større mental- og kropsglæde?
- Er du klar på at træne udendørs med TRX, elastikker og egen kropsvægt?
Opstart af nye TRX hold på Søndermarksskolen, Frederiksberg:
Mandag, onsdag -og torsdagsholdene starter onsdag d. 8. april 2026 - slut torsdag d. 25. juni 2026 med mulighed for træning alle dage eller blot én af dagene per uge.
Opstart af HELT NYE TRX og funktionel morningtræningshold på træningsbanen/Klitmøllervej, Vanløse:
Tirsdag -og torsdagsholdene starter tirsdag d. 7. april 2026 - slut torsdag d. 25. juni 2026 med mulighed for at træne med begge dage eller kun én gang om ugen.
Tilmeld Hold
10-12 ugers udendørs holdtræning med fokus på en stærk krop og sind
Aftenhold på Søndermarksskolen, Frederiksberg:
Tilmeld Hold
10-12 ugers udendørs holdtræning med fokus på en stærk krop og sind
Morgenhold på træningsbanen på Klitmøllervej, Vanløse:
Udtalelser fra tidligere og nuværende bootcampere:








Hejsa, mit navn er Anna
Jeg har en BSc og MSc i Exercise & Nutrition Science fra England, er certificeret personlig træner og har stort set alle certificeringer indenfor holdtræning. Jeg har arbejdet i fitnessbranchen
i Danmark, England og i USA.
Min kæmpe passion er at undervise og være med til at udvikle og transformere mennesker, gennem god guidance, fantastisk og smittende energi og motivation. Jeg tror på, at vi kan SÅ meget mere end vi selv lige går og tror, og det er det, jeg hjælper folk med at finde. Den indre styrke, der vokser sig større og større og udmønter sig både fysisk og mentalt.

Mød Rikke
(OBS: Rikke underviser på onsdagsholdene)
Rikke er certificeret personlig træner og TRX træner, og har derudover taget en 2 årig uddannelse indenfor ernæring på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.
Træning har altid fyldt meget for Rikke. Hun er tidligere gymnast og fodboldspiller, men har nu fundet stor glæde i styrketræning. Det er indtil nu blevet til 3 bodybuilding konkurrencer.
Rikkes formål med at være træner er, at få den bedste version i mennesker frem, både fysisk og psykisk og bringer altid et smil og god energi med på vejen.. - udover en masse god og udfordrende træning.

Ofte stillede spørgsmål:
- Hvor og hvornår foregår holdtræningen?
Træningen foregår hver mandag, onsdag og torsdag aften på Søndermarkskolen på Frederiksberg inde i skolegården (Hoffmeyersvej 32, 2000 Frederiksberg). Her kan vi træne under en overdækning. Tider mellem 17.00-17.55 & 18.00-18.55.
Tirsdag og torsdag morgen foregår træningen på en træningsbane på Klitmøllervej i Vanløse (Klitmøllervej 14, 2720 Vanløse). Det er træning under fri himmel mellem kl. 08.00-08.55 og 09.00-09.55.
- Jeg har aldrig trænet med TRX før, gør det noget?
Selvom du måske slet ikke ved hvad en TRX er eller aldrig har prøvet at træne med en, så skal du slet ikke være nervøs eller bange. Jeg/vi lærer dig alt helt præcis, hvordan du arbejder med TRX'en, for at få det optimale ud af den. Det der også er helt fantastisk, ved at træne med en TRX er, at du bruger din kropsvægt og helt selv kan justere og styre, hvor udfordrende og hårdt det skal være. Samtidig med det, så har du hele tiden fokus på din core muskulatur og træner stort set hele kroppen samt din balance, når du træner med en TRX. Derfor en meget effektiv træningsform.
- Jeg er ikke i super god form, er det stadig noget for mig?
Absolut. Det er ingen forudsætning overhovedet, for at kunne deltage/træne på holdet, at du på nuværende tidspunkt er aktiv eller i form på nogen som helst måde. Alle øvelserne vi laver, kan modificeres og der findes et hav af alternativer, så hvis der er noget du har svært ved, af den ene eller anden årsag, så lærer du det eller også får du et alternativ.
- Kan både mænd og kvinder booke sig på holdene?
Ja, både kvinder og mænd er mere end velkomne.
- Hvor mange er der på et hold?
Der er op til 14 deltagere på et hold, både pga. afstand, men også fordi det er vigtigt at kunne yde en god service og sikre, at alle får den hjælp der er brug for under træningen.
- Skal jeg selv medbringe noget?
Hvis du ønsker at bruge en måtte som underlag til nogle af øvelserne, så skal du medbringe sådan en (kan være en rigtig god idé). Derudover en rigtig god idé at tage en fyldt vandflaske med og evt. et lille håndklæde til at tørre sveden af panden ;-)
- Hvordan med påklædning?
Da træningen foregår udendørs, er det en god idé at tage flere lag på, gerne noget merinould, som det inderste henover vinteren. Det er nemlig temperaturregulerende og svedtransporterende. Du vil komme til at svede uanset om der er minus grader udenfor og det er det, der føles så skønt ved udendørstræning. Du får en fantastisk følelse i kroppen, når du er færdig.
Til træningen om formiddagen er det også en god idé at tage en regnjakke og evt. bukser med, da træningen ikke foregår under nogen overdækning og du derfor godt kan blive våd, hvis det skulle regne. Der er dog en smule overdækning vi kan gå ind under, hvis det virkelig bliver øv vejr.
- Hvad gør jeg, hvis jeg nu ikke kan komme en eller flere gange?
Det er naturligvis super ærgerligt. Så må du give den lidt mere gas den næste gang du kommer:-)
- Hvordan booker jeg min plads?
Du booker/anmoder om en plads, ved at trykke på linket med de dage/tid du ønsker, herunder. Hvis alle pladser er fyldte, vil du kunne skrive dig på en venteliste. Du kan også altid skrive til mig på: anna@kvindenmedk.dk, høre om mulighederne.
- Kan jeg starte senere i forløbet?
Hvis der stadig er ledig plads på holdet du ønsker at være en del af, så kan det potentielt godt være en mulighed. Skriv i så fald til: anna@kvindenmedk.dk og forhør dig om der er plads på holdet.
- Hvornår er der IKKE træning?
Der er IKKE træning i uge 7, Påsken, Kristi Himmelfart, 2. Pinsedag, uge 27-32, uge 42, uge 52 og uge 53.
- Er der garanti for at holdet jeg tilmelder mig, kommer til at blive afholdt?
Ved færre end 6 tilmeldte senest ca. 10-14 dage, vil du straks blive kontaktet og have mulighed for at blive rykket til et andet hold eller få dine penge retur.
- Nogle yderligere spørgsmål?
Har du et eller flere spørgsmål, som jeg ikke har besvaret her og du gerne vil have svar på, inden du tilmelder dig, så skriv til mig på: anna@kvindenmedk.dk og så svarer jeg dig, så hurtigt som muligt.
Find os her: